Priser og afbud

Individuel terapi
1.150 kr. pr. samtale á 50 minutter
1.800 kr. pr. samtale á 90 minutter

Hvis du har en privat forsikring, vil du sandsynligvis kunne bruge den hos mig. Hvis du er medlem af sygeforsikringen ”danmark”, får du 300 kr. refunderet pr. gang.

Supervision og coaching af professionelle
1400 kr. pr. samtale á 50 minutter.
Andre former aftales individuelt.

Afbud
Senest 24 timer før aftale, ellers fuld betaling.

Betaling
Der betales kontant eller via bank efter hver session.

HANDELSBETINGELSER

Generelle oplysninger
Nedenstående salgs- og leveringsbetingelser gælder for alle leverancer fra psykolog Hedda Sandemose, CVR nr. 28059086, telefon 61 33 05 36, mail: psykolog@heddasandemose.dk

Hvem kan deltage på kurserne og i supervision?
Psykologer og psykologistuderende. På disse kurser kan andre akademikere, f.eks. læger, psykiatere, tandlæger, jordemødre, sygeplejersker og lignende deltage. Der kan dog højst deltage 25% andre akademikere end psykologer på hvert kursus, da der ellers ikke gives merit til psykologernes specialistuddannelse. Af hensyn til kursernes godkendelse skal alle ikke-psykologer kontakte Hedda Sandemose for at få lov til at deltage på kurset, før de køber det, da der kun er tre til fire pladser til andre akademikere på hvert kursus.

Visse kurser opslås ”for alle”. Her kan alle, uanset faglig baggrund deltage, forudsat, at de er fyldt 18 år.

Kursustilmelding og tilmeldingsfrist
Køb af plads på kurser og til supervision sker ved tilmelding på mail: psykolog@heddasandemose.dk. Du får derefter svar tilbage på mail, om der er plads på kurset, men du er først endelig tilmeldt, når du har betalt til Danske Bank reg.: 3106  kontonr.: 4646122325. Du betaler det fulde kursusbeløb ved tilmeldingen, hvorefter en bekræftelse af din deltagelse på kurset fremsendes til din e-mail adresse. Hvert kursus har en specificeret tilmeldingsfrist, der ligger ca. en måned før kurset afholdes. Antallet af tilmeldte på denne dato vil være afgørende for, om kurset gennemføres. Man kan foretage en eftertilmelding efter tilmeldingsfristen, såfremt der fortsat er ledige pladser på kurset.

Hvis du har tilmeldt dig og dermed betalt for deltagelse på et kursus, der viser sig at være overbooket, tilbagebetales din kursusafgift 100%. I givet fald skal dit registrerings- og kontonummer bruges, så pengene kan overføres til dig.

Betalingsbetingelser
Du har først en plads på kurset, når du har betalt og modtaget en kvittering sendt til den e-mailadresse, du har angivet. Hedda Sandemose kan ikke tage specielle forholdsregler overfor særlige spamfiltre eller dysfunktionelle mailadresser, hvorfor det er dit eget ansvar at sikre, at du modtager mails fra os. Har du problemer, kan du naturligvis altid kontakte os på: psykolog@heddasandemose.dk   

Kursusbevis
Efter endt kursus udleveres kursusbevis. Det forudsættes som udgangspunkt, at kursisten deltager i kurset 100% af det godkendte timetal. Der kan kun accepteres et fravær på over 10 %, hvis det er begrundet i force majeure. Denne regel er i overensstemmelse med Psykologforeningens regler om deltagelse i kurser under specialistuddannelserne. De fleste af de udbudte kurser kan indgå i psykologernes specialistuddannelser.

Fortrydelsesret og evt. refundering af kursusbetaling
Aflyser Hedda Sandemose kurset efter pladsens bekræftelse, refunderes det betalte beløb fuldt ud.

Ønsker man selv at afbestille sin(e) købt(e) plads(er) på et kursus, skal dette ske inden den specificerede tilmeldingsfrist, som er en måned før kursusstart. I givet fald refunderes kursusafgiften fratrukket et administrationsgebyr på 500 kr.

Hvis du melder fra senere eller bliver syg, er dine penge tabt. Der afholdes relativt små kurser, så der regnes med din tilmelding. Du er velkommen til at give din plads til en anden psykolog; du skal blot give skriftlig besked, med rette navn og adresse til deltagerbevis og deltagerliste.


Ændringer i kursusprogramme

Hedda Sandemose forbeholder sig ret til at foretage ændringer i kursusprogrammet samt aflyse kurser efter tilmeldingsfristen, hvis deltagerantallet bliver mindre end forudsat.

Hvis underviseren bliver syg eller forhindres i at gennemføre undervisningen på grund af udefrakommende omstændigheder, vil deltagerne altid få besked så hurtigt som muligt samt få kursusgebyret refunderet. Aflyses dag to på kurset fordi underviseren bliver syg, bliver dagen erstattet af en ny dato. Der kan dog ikke gives erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, transport, hotel eller lignende.

På eget ansvar
Der gøres opmærksom på, at ansvaret for anvendelse lydfiler, anbefalinger m.m. alene påhviler dig som bruger.

Materialerne og metoderne er ikke beregnet til at erstatte professionel lægelig eller psykologisk rådgivning eller behandling. De er ikke beregnet til at diagnosticere, behandle, helbrede eller forebygge nogen form for sygdom eller medicinsk tilstand.

ADVARSEL
Hypnose-lydfiler må ikke aflyttes, mens du kører cykel, bil/motorkøretøj eller betjener elektriske maskiner.

Ansvar
Ethvert erstatningsansvar, som Hedda Sandemose måtte pådrage sig i relation til supervision og kurser, er begrænset til direkte skade og tab. Hedda Sandemose er under ingen omstændigheder ansvarlig for indirekte skade eller tab. Ansvarsfraskrivelsen for indirekte skade og tab gælder uanset arten af erstatningsansvar og uanset, om Hedda Sandemose har handlet simpelt uagtsomt. Hedda Sandemoses erstatningsansvar for direkte skade og tab er begrænset til 50 % af prisen på det produkt eller den ydelse, som erstatningsansvaret vedrører.

Rettigheder
Hedda Sandemose har alle rettigheder til de leverede digitale produkter og alt materiale, trykt og digitalt, som stilles til rådighed i relation til kurser og supervision. Brugsretten er personlig.  Materiale skal behandles fortroligt og må ikke udleveres eller videregives til tredjemand. Materiale må kun anvendes til eget brug.

Materiale må ikke anvendes til andre formål end det, hvortil de er købt, herunder må de  ikke anvendes kommercielt i direkte eller indirekte konkurrence med Hedda Sandemoses virksomhed.

Hedda Sandemoses navn må ikke anvendes i reklame- eller referenceøjemed uden skriftlig tilladelse.

Såfremt materialer og Hedda Sandemoses navn anvendes i strid med denne bestemmelse, er Hedda Sandemose berettiget til en bod på 120.000 kroner per overtrædelse. Såfremt der er tale om en fortsættende overtrædelse, beregnes ny konventionalbod for hver påbegyndt måned. Hedda Sandemose er også berettiget til at få overtrædelsen stoppet ved fogedforbud uden sikkerhedsstillelse.

Aftaleændring
Hedda Sandemose har ret til på et hvilken som helst tidspunkt, at foretage ændringer i gældende forretningsbetingelser med 30 dages varsel.

Lovvalg og værneting
Uoverensstemmelser mellem Hedda Sandemose og køberen skal afgøres efter dansk ret ved Københavns Byret som første instans.